 Af Helle Klausen
3.5.2010
Jeg havde sat OB's træner, Lars Olsen, i stævne på træningsbanen i Ådalen, og startede da også med at ønske ham tillykke med kontraktforlængelsen som træner for de stribede de næste par år.
OB har været i slutspillet om DM i de seneste 3 år, hvor Lars Olsen har været træner for klubben. Trænergerningen fylder temmelig meget i hans liv, specielt om foråret, der spiller holdet nemlig mange kampe på kort tid. Sådan som situationen er på nuværende tidspunkt så spiller holdet hver 3. dag.
Der er kun to hviledage mellem kampene, så det vil sige, at så snart den ene kampe er færdig, skal der skæves til om de har vundet, tabt eller spillet uafgjort – og så tænke videre frem mod næste kamp.
Der er ikke plads til meget andet i Lars Olsens hverdag.
”Selvfølgelig er der plads til at se familien, det bliver man jo nødt til. Man skal også prøve at stresse af, når muligheden er der. Men ret meget andet er der ikke plads til”, fortæller Lars Olsen.
Lars Olsen har to voksne drenge. Den ene Ricki Olsen spiller i Randers FC. Mulighederne for at følge hans karriere, kunne selvfølgelig værre bedre, men som træner for et tophold kniber det somme tider med tiden.
”Jeg ville jo gerne kunne følge ham tættere end jeg gør. Det har jo også noget at gøre med at der ikke er tid. Ind imellem må man give sig tid til det”.
”Ja det gør han ikke
- længere er den ikke.
Det skal han ikke, selv om jeg nok ikke kan forhindre, at han gerne ville. Men det skal han bare ikke!”
Lars Olsens svar på, hvad han vil gøre hvis sønnen Rickie, der spiller i Randers FC scorer mod OB |
Det sker blandt andet ved at Lars Olsen prøver at se nogle af Randers' kampe, hvilket har den bonus, at han både får at se Randers, men også får at se nogle af de modstandere, som OB også skal møde.
”Jeg tager mig tid til at køre op til ham i Randers. Eller han kommer hertil eller vi mødes hjemme hvor familien holder til i København. Men det er klart, jeg kan jo ikke følge ham som jeg gerne ville; det vil sige se alle hans kampe. Det kan jeg desværre ikke”, fortæller Lars Olsen, der gerne prøver at hjælpe sønnen lidt på vej, dog uden at gøre sig klog på den måde som Randers skal spille og hvordan han skal spille, hvis træneren siger noget andet.
”Det er klart, at hvis han er inde i er dårlig periode og han er lidt nede, så prøver jeg selvfølgelig at hjælpe ham, så godt jeg nu kan, med de erfaringer som jeg har gennem tiden som spiller, men selvfølgelig også som træner”, fortæller Lars Olsen.
På spørgsmålet om, hvad Lars Olsen vil gøre, hvis Ricki score mod OB, når Randers FC og OB møder hinanden, svarer han med et glimt i øjnene.
”Ja det gør han ikke - længere er den ikke. Det skal han ikke, selv om jeg nok ikke kan forhindre, at han gerne ville. Men det skal han bare ikke!”
Lars Olsen blev kåret som Danmarks bedste fodboldspiller i 1988 og har svært ved at svare på, om det direkte har haft nogen betydning for hans karriere.
”Men det er jo klart, at det er noget man bliver stolt over. Det er jo noget man som fodboldspiller kigger hen mod. Man vil gerne på landsholdet og repræsentere sit land og når man så yder mere bliver kåret som årets bedste spiller, så er det klart, at det er noget, der gør en stolt. Det er ens medspiller og modspiller,der vælger en, men om det ligefrem har gjort noget for min karriere – det har jeg svært ved at sige”
Selve kåringen var lidt anderledes dengang i forhold til det medieshow, der forgår i dag. Mediernes opmærksomhed er jo taget til og der er kommet andre tilstande end den gang. Nutidens fodboldspillere er omgivet af pressefolk hele tiden enten fra fjernsyn eller aviser, som simpelthen overvåger alt, hvad spillerne gør og laver og vil have nogle kommentarer til alt. Lars Olsen lægger ikke skjul på, at det indimellem kan være lidt anstrengende. Men erkender også, at det nu engang er billedet af, hvordan det er at være i fodboldverdnen. '
”Man bliver konfronteret med alle mulige ting og skal tage stilling til alt ting”, siger Lars Olsen og fortsætter ”Dengang i 80'erne... selvfølgelig var der også noget, der hed journalister dengang, men slet ikke på samme måde. Der var heller ikke de samme tilskuere til turneringskampene. Så det er blevet meget anderledes”.
Lars Olsen fik beskeden om, at han var kåret som årets spiller efter en træning. På det tidspunkt han i Brøndby. Det var en journalist fra Aktuelt, som dengang var avisen, der stod for kåringen. Han sagde at Lars Olsen skulle gøre sig klar til kåringen fordi han havde vundet prisen som årets fodboldspiller foran Flemming Poulsen, som han dengang spillede på landsholdet sammen med.
”Når vi så sidder og diskuterer er vi jo ikke altid enige om det helt, så er det selvfølgelig mit ord i sidste ende,der er det besluttende. Og den fordeling har vi det godt med”
Lars Olsen, citat fra artiklen |
Som cheftræner er det selvfølgelig Lars Olsen, der har det overordnede ansvar for, at OB klarer sig igennem kampene, men trænergerningen bliver delt med Viggo Jensen, der er assistenttræner.
Viggo har været træner i mange år og har dermed masser erfaring med træning på højt niveau. Dette kan Lars Olsen selvfølgelig drage nytte af.
”Når vi så sidder og diskuterer er vi jo ikke altid enige om det helt, så er det selvfølgelig mit ord i sidste ende,der er det besluttende. Og den fordeling har vi det godt med” fortæller Lars.
Viggo Jensen har blandt andet ansvaret for standardsituationer såsom dødebolde. Med sig har Lars Olsen også Henrik Clausen, der tager sig af det fysiske, for at frigøre sig til de ting, der ind i mellem kræver allermest tanke virksomhed. Det kan være noget med hvilke hold skal spille, hvilke spillere der er klar, og hvordan kan holdet sættes sammen og alt det der! ”Det taler vi selvfølgelig om alle tre, men igen det er mit ord i sidste ende, der beslutter, at så gør vi sådan”.
Der er stor forskel på at være spiller og træner. Som spiller tænker man, op til en kamp, selvfølgelig over kampen, man skal ud at spille og man gør sit yderste inde på banen. Og så er man enten glad eller ked af det alt efter, hvordan kampen er gået. Man når at lægge det lidt fra sig inden der skal lades op til næste kamp.
Det er det lidt anderledes som træner. Ligegyldigt om holdet har vundet eller tabt, er man nødt til hele tiden at tænke på hvad gik godt og hvad gik ikke godt. Hvad gjorde holdet rigtigt og hvad skal man prøve at gøre bedre næste gang.
”Sådan er det faktisk, og vi var lidt inde på det i starten, der er ikke tid til ret meget andet end fodbold så længe det står på”, fortæller Lars Olsen og tilføjer ”Vi kan slappe lidt af i pauserne, altså sommerpausen og vinterpausen. Så længe det står på, er det næsten fodbold fra man står op til man går i seng, så der er helt klart forskel”.
"Så længe det står på, er det næsten fodbold fra man står op til man går i seng, så der er helt klart forskel”.
Lars Olsen, citat fra artiklen |
Som professionel fodbold har Lars Olsen spillet både i Danmark og i Belgien og Schweiz og ved om nogen, at der er meget forskel landenes fodbold-kultur.
”Jeg tror det ligger i, at de både i Belgien og Schweiz har haft professionel fodbold i meget længere tid end vi har i Danmark. Det er jo relativt nyt i Danmark, selv om det efterhånden er ved at være 30 år siden man startede. Og på den måde er der en helt anden grundlæggede kultur i hvordan sætter tingene op specielt for spillerne”, fortæller Lars Olsen.
I udlandet er der ikke rigtigt noget sikkerhedsnet. De professionelle spillere her hjemme, altså dem der lever af at spille fodbold, har – hvis de pludselig ikke har nogen kontrakt, et sikkerhedsnet i form af dagpenge eller, hvad det nu kan være.
Det er der ikke i udlandet slet ikke i Belgien. Så der er det den hårde vej. Hvis ikke man som spiller kæmper sig til en ny kontrakt, så får man svært ved at skulle ud og finde et andet arbejde. Det er hårdt i Danmark, men det er benhårdt udlandet!
Som tidligere fortalt tænker Lars Olsen stort set på fodbold hele døgnet, og allerede når han forlader stadion begynder han at tænke på, hvad der kan laves om og hvad der kan vi gøre bedre til næste kamp eller for at et eventuelt nederlag til sejr.
”Det er jo selvfølgelig der, at man som træner får noget at spekulerer på. Det er nu ikke kun fordi man taber. Det kan også godt være, når man vinder. Så sidder men og kigger kampen igennem på dvd. Man tænker over tingene. Hvad kunne vi have gjort?, hvad kan vi gøre anderledes til næste kamp?
Det er sådan nogle ting, man tænker på, og der kan være mange små ting. Det har jo meget at gøre med skader, form, hvilke spillere man sætter sammen og hvem man skal spille mod. Men det er sådan nogle ting, man går og tænker over og det bruger man meget tid på” slutter Lars Olsen.
|
|
|
