|
Af Jan Reckendorff og Helle Dalby
22.09.09 September betyder studiestart for et væld af uddannelser. Men hvordan er vilkårene for studerende med handicap? Sammenslutningen af Unge Med Handicap lancere til efteråret et fireårigt projekt, der skal sikre bedre forhold for handicappede studerende, fordi der generelt er for dårlige adgangsforhold og mangel på hjælpemidler, som gør det svært for mange handicappede at gennemføre en videregående uddannelse.
Målet er at få indført en handicap politik på 82 pct. af landets videregående uddannelser, som både fagligt og socialt tilgodeser de handicappedes bedre. Følg projektet på www.hpu.nu
Samtale med cand. Jur. Lotte Pehrsson. Lotte er kørestolsbruger. Hun har startede i sin tid med at tage HF, som hun gennemførte med sin mors hjælp. Lotte er ordblind, så hendes mor læste læseomfattende fag højt for hende, indtil hun flyttede hjemmefra.
Lotte valgte efterfølgende at studere jura på Københavns Universitet og beskriver studietiden som en periode med mange udfordringer. Dårlig tilgængelighed i form af at lokalerne var spredt rundt om i København, og det samtidig var svært at finde parkering. Dette betød, at Lotte altid stod over for det valg, om hun skulle gå før en forelæsning sluttede eller komme for sent til den næste? Det krævede et vist mod, at komme dumpende ind midt i forelæsningen. Lokalerne var heller ikke lige handicapegnede indrettet.  Trods disse besværligheder, gennemførte hun studiet på 6½ år. Jura studiet var på daværende tidspunkt normeret til 4½ år. De mål hun satte sig, var altid i forehold til sig selv, hvorimod hun oplevede, at hendes medstuderende målte sig i forhold til hinanden. Lotte mener, at det var en væsentlig årsag til at hun gennemførte studiet.Efter endt studietid har Lotte haft ansættelse i Det Sociale Nævn, Forbrugerstyrelsen og på Københavns Universitet, hvor hun i høj grad har oplevet jobbenes indhold relatere sig til det gennemførte studie. Hun har endvidere arbejdet som frivillig i HSK (Handicappede Studerende & Kandidater), som hun selv var med til at oprette under hendes studietid. HSK tilbyder rådgivning til studerende med handicap. Ofte består rådgivningen i at henvise studerende til studievejleder, relevant handicaporganisation eller kommunal sagsbehandler. HSK tilbyder tema arrangementer, der annonceres ved hjælp af opslag samt breve til medlemmer og samarbejdspartnere, men er i øvrigt ikke opsøgende over for handicappede studerende. HSK oprettede i en periode et ”jobnetværk” for nyuddannede kandidater. Netværket var en succes, men blev opløst efterhånden som deltagerne fik job eller startede anden uddannelse. En anden succes som HSK kan være stolte af er, at de har haft indflydelse på etablering af en elevator på Københavns Universitets hovedbygning, der efterfølgende har fået en EU-pris for tilgængelighed. Erfaringen fra HSK er, at studerende, der er født med et handicap i form af psykisk- eller fysisk årsager, eksempelvis ordblindhed, først henvender sig langt henne i studieforløbet (typisk efter 2 år). Ofte er årsagen til den sene henvendelse stolthed eller fordi de studerende ikke har bestået nogen eksamener på dette tidspunkt. Anderledes forholder det sig til studerende der er blevet handicappede under eller lige før på studieforløbet. Denne gruppe er meget opsøgende i forhold til, hvilken hjælp de kan få og synes dermed at få bedre muligheder for at gennemføre studiet. HSK har i 2004 udgivet en Håndbog for handicappede studerende og kandidater med handicap. Håndbogen kan downloades på www.hsknet.dk og har stadig relevans. Ud over gode henvisninger til, hvor man kan få hjælp som handicappet studerende, er der her en del beretninger fra studerende, der selv har mødt udfordringerne som handicappet.
Boligforhold er et kapitel for sig. Mange af kollegierne i københavnsområdet er ikke handicapegnede indrettet, hvilket begrænser handicappede studerende yderligere. Ved nybyggeri bliver der typisk indrettet et par boliger med handicapegnede forhold. Lotte Pehrsson nævner eksempler på, at kollegieværelser, hvor der er blevet lavet særlig indretning i forbindelse med at en handicappet flytter ind, bliver ført tilbage til "normal indretning", når vedkommende fraflytter boligen, hvilket i sandhed må siges at være spild af ressourcer og gør det meget vanskeligt for den næste studerende med handicap at flytte ind på pågældende kollegium. |
|||
